Jobopslag
Studentermedhjælper søges til Adservio ApS - En unik mulighed for ambitiøse, dedikerede og strukturerede personer
Er du målrettet, problemløsende og kreativ, og er du lige blevet færdig med gymnasiet eller venter på at starte på universitetet? Adservio ApS søger en fuldtids studentermedhjælper (37 timer), der er parat til at tage ansvar og bidrage til virksomhedens udvikling. Dette er en enestående mulighed for “at komme i lære som direktør” og få førstehåndsindsigt i, hvordan man leder og driver en virksomhed.
​
Hvem er vi?
Adservio ApS er en lille, dynamisk og innovativ virksomhed, der fungerer som driftselskab i paraplyorganisationen landnam.com. Virksomheden er ledet af CEO Lars Bonde Lindberg og består af tilknyttede studentermedhjælpere. Som medarbejder hos Adservio ApS vil du arbejde tæt sammen med CEO, i teams og deltage i opgaver på tværs af virksomhederne.
Forløbet hos Adservio ApS vil udfordre og udvikle dit potentiale gennem spændende og innovative opgaver.
Hvad får du ud af det?
-
Bryd rammerne: Vi udfordrer dig til at tænke stort og kreativt i en innovativ branche, hvor du vil få praktisk og kreativ erfaring. Vi opfordrer dig til at tage initiativ, udforske nye idéer og bidrage til løbende forbedringer og optimering af processer.
-
Skab netværk: Du vil få mulighed for at opbygge værdifulde relationer og udvide dit professionelle netværk.
-
Nyd fleksible arbejdstider: Vi forstår vigtigheden af at få arbejde og fritid til at gå hånd i hånd. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, der kan tilpasses din hverdag.
Dine ansvarsområder:
Du vil deltage i forskellige projekter på tværs af virksomhederne, hvor du bidrager til løbende forbedringer og optimering af processer. Følgende er eksempler på opgaver, du aktivt vil løse i forskellige roller: PA for Lars, LinkedIn, hjemmesideudvikling, team Due Diligence, Screening af investeringscases samt service af startups og assistering i virksomhedsanalyse m.m.
Vi leder efter en kandidat, der:
-
Er initiativrig, ansvarsfuld og har et positiv mindset
-
Er organiseret og kan lide at tænke udenfor boksen
-
Har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
-
Er hjemmevant i Excel
-
Finder det interessant at udforske nye AI-baserede teknologier og andet software.
Er du interesseret i at blive en del af vores team?
Send din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger til jonas@adservio.com senest d. 16. juni. Skriv "Studentermedhjælper: [Navn]" i emnelinjen. Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og invitere kandidater til interviews. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen.